Tuesday, October 8, 2013

ART FUSION p. II

Nu er anden runde af vores Artfusion vel overstået, sårene vi pådrog os da væsenerne pludselig sprang ud af lærrederne og gik til angreb, er så småt ved at være helet, og store høvding Onde Fodflad har fået kuløren igen efter først at have slugt en af de mindre af skabningerne, og den efterfølgende langvarige eksorcisme.



Inden dette drama tog sin begyndelse, havde vi heldigvis startet dagen med et udsøgt morgenmåltid i Onde Fodflads residens, ellers er det ikke sikkert vi havde klaret skærene da først vores skabninger vente sig mod os og gik amok.





Vi fik også dagens målsætning på plads(udover Sjovt, Hyggeligt og Lærerigt), imens vi skyllede den gode mad ned med endnu bedre kaffe;

billederne måtte hellere ende med at blive det bedste vi kunne få dem til at blive, fremfor bare at blive færdige, så den originale idé om ikke at slippe penslerne før vi var færdige, blev droppet.
Dog satser vi hårdt på at nå i mål med dem, ved næste seance. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget de kæmper imod. ;)




  Når billederne er erklæret færdig, hvilket forhåbentlig sker i starten af næste måned, vil vi uploade dem her i god opløsning, samt en stribe detalje udsnit.