Sunday, August 17, 2014

Kursus

Vi har modtaget en stribe spørgsmål angående det kommende kursus, hvor nogle er dukket frem et par gange.
Dem tager vi her, så alle er med. :)

Spørgsmål:
Skal man tegne det der skal males først, evt. hjemmefra?
Svar:
Nej. Der vil være fastlagte motiver som der males. Disse er overført til lærred inden kurset starter, så vi kan fokusere på selve temaet for kurset.
Dette har vi valgt, da det har vist sig på tidligere kurser, at der hurtigt går for meget af tiden der er til rådighed med at tegne, samt at det er uendeligt mange gange lettere at lære noget, når der fokuseres mere intensivt på emnet det handler om, hvilket denne gang er farvelæren og en stribe maleteknikker. Der kan også leveres et mere givende og lærerigt kursus, når motivet og alt hvad det inderbærer for at skabe, allerede er godt gennembearbejdet af underviseren.

Spørgsmål: 
Jeg har min egne ynglings pensler og farver. Må jeg tage dem med?
Svar:
Gem dem til du kommer hjem igen. Der vil være handlet alt der skal bruges, og ved at bruge de samme materialer som der er brugt til at skabe det billede der bruges som udgangspunkt, bliver det igen lettere at rådgive om alle detaljer af processen undervejs.

Spørgsmål: 
Skal man selv vælge hvad der laves som hjemmeopgave?
Svar:
Det er frivilligt. Man kan enten selv tegne og hvis man ikke ønsker, eller har tid til det, vil der blive udleveret et lærred med fastlagt motiv, hvilket man vil kunne se færdigt som reference i høj opløsning i vores FB gruppe.

Spørgsmål: 
Hvilke farver kommer vi til at bruge?
Svar:

En masse, som vi blander indervejs af Cyan, Magenta, Gul, Sort og Hvid. Der bruges kun akrylmaling.

Spørgsmål:
Får vi en megasej mappe med visdomsord og billeder med hjem, så det er til at huske hvad vi lærte?
Svar:
Selvfølgelig. Derudover vil der løbende kunne spørges i vores FB gruppe, hvor alt det samme materiale vil kunne ses af deltagerne.