Sunday, July 6, 2014

Et halvt år er gået..

Siden vort første indlæg på bloggen i år.

Dette skyldes bestemt ikke at vi har ligget på den lade side, tværtimod. Dog har vores trofaste og behårede notarius, Trold-manden, haft så flyvsk en tilværelse i disse måneder, at der ikke har været nogle opdateringer her på bloggen.

Der skrives netop nu magiske formularer, der gør det muligt for de andre medlemmer at lave blogindlæg, så der måske kan komme lidt mere gang i den, indtil Trold-manden har fået hovedet op af heksegryden igen.

I løbet af det første halvår har vi fået malet, debatteret en række emner, fotograferet, studeret lys-sætning, lagt skumle planer, samt været på okkult by-vandrings tur !!


Vi har bl.a. malet med de tre grundfarver, Cyan, Magenta og Gul, samt Sort og Hvid, for at udforske deres muligheder, når de røres godt og grundigt sammen. Der kan ses et par af resultaterne i fotomontagen længere nede i indlægget.


Der er blevet debatteret omkring en evt. medlemskab for andre end de 4 stiftende hoveder og da vi har et indbyrdes konsensus demokrati er det en proces der tager noget tid at få på plads. Mere om dette senere.


Vi har på skummel vis besluttet at afholde vort første kursus og det bliver med Iver Gørtz ved roret, der lægger ud med en omgang akryl maling med Cyan, Magenta og Gul, samt Sort og Hvid på lærreder. Dette vil få eget indlæg snarest.


Vi har også lagt nogle snedige planer om at komme ud og fotografere mærkelige og skumle steder, samt hvad vi ellers falder over, så vi får høstet noget mere reference materiale.



Der er lidt blandet skummelheder i fotomontagen. De 2 udendørs billeder er fra vores okkulte byvandring, arrangeret af Ork Kongen med Torben T. Frandsen som guide. Kan varmt anbefales!!

Vi vender snarest voldsomt tilbage med nyere nyheder!! ;)